DreamWorks har nu opdateret den officielle hjemmeside til Steven Spielbergs epos “War of the Worlds”, baseret på H.G. Wells’ klassiske science-fiction værk “Klodernes Kamp”.

Siden har fået helt nyt udseende og en masse nye features, hvor man f.eks. kan downloade screensaver og se billeder samt tv-spot fra filmen, som har Tom Cruise i hovedrollen.

“War of the Worlds” er skrevet af David Koepp og har desuden Tim Robbins, Miranda Otto og Dakota Fanning på rollelisten.