“[url=/film/warcraft]Warcraft[/url]” har fået en skuffende modtagelse i Vesten, hvor anmelderne har vist sig svære at begejstre, hvilket har fået forventningerne til billetsalget til at falde. I Kina ser det straks bedre ud for fantasyfilmen, som ser ud til at trække et rekordstort antal kinesere i biografen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/duncan-jones-har-en-klar-plan-for-en-warcraft-trilogi]Duncan Jones har en klar plan for en “Warcraft”-trilogi[/url][/i]

Det er [url=http://collider.com/warcraft-box-office-record-china/]Collider[/url], der erfarer, at omkring 10 millioner kinesere forventes at løse billet til instruktør Duncan Jones’ computerspilfilm.

Med en indtjening på 55 millioner kroner har “Warcraft” allerede slået den kinesiske rekord for midnatsvisninger, som tidligere tilhørte “[url=/film/fast-og-furious-7]Fast & Furious 7[/url]”.

Det er gode nyheder for Duncan Jones, der fornylig fortalte, at han har en hel “Warcraft”-trilogi i tankerne. Den plan har langt bedre forudsætninger for at blive til virkelighed, hvis filmen får fat i det kinesiske marked.

“Warcraft” kan opleves i biograferne netop nu.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]