Kevin Tsujihara Warner Bros. chef sex skandale / Filmz.dk

Kevin Tsujihara er færdig som øverste chef hos Warner Bros.

Siden 2013 har Kevin Tsujihara været chef for et af de største Hollywood-selskaber – Warner Bros. Nu er det slut.

Det meddeler WarnerMedia-chef John Stankey i en pressemeddelelse, skriver The Hollywood Reporter.

Kevin Tsujiharas afsked kommer i kølvandet på en historie om sex og mulig afpresning.

Historien begynder tilbage i 2013, hvor ægtemanden Tsujihara indleder et forhold til den 21-årige skuespiller Charlotte Kirk.

Kirk vil dog have noget til gengæld for det seksuelle forhold til Warner Bros.-chefen på 54 år.

Den britiske skuespiller kræver roller i film og serier.

Charlotte Kirk ender med at medvirke i mindre roller i “Single i New York” og “Ocean’s 8“.

Hun kommer desuden til en række auditions hos Warner Bros. og Millennium Films.

Kevin Tsujihara beægter igennem sin advokat at have spillet en aktiv rolle i castingen af Charlotte Kirk.