Pixar Animation Studios har kun to film – “The Incredibles” og “Cars” – tilbage i sin kontrakt med Disney, hvorefter det succesfulde selskab er fri til at forhandle til anden side. Alle Pixars film har været store succeser, så selskabet er blevet meget eftertragtet.

Warner Bros. har tilbudt Pixar en aftale, der vil lade Pixar få stort set hele profitten fra deres film og blot betale Waner Bros. et 10 % vederlag for at distribuere filmene.

Men eftersom Pixar og Warner Bros. ikke p.t. er i forhandling, er der indikationer på, at Pixar ønsker at forlænge deres partnerskab med Disney, hvis selskabet kan tilbyde dem en lignende aftale.