Det har indtil nu været planen at fortsættelsen til “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”, der går under navnet “[url=/film/batman-vs-superman]Batman vs. Superman[/url]”, skulle ramme biograferne den 17. juli 2015. Dette er ikke længere tilfældet.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/hvem-bliver-skurken-i-batman-vs-superman]Hvem bliver skurken i “Batman vs. Superman”?[/url][/i]
Warner Bros. har valgt at udskyde den længe ventede efterfølger med omtrent et år, så den nu i stedet vil kunne ses i biograferne den 6. maj 2016.
I en officiel pressemeddelelse udtaler Warner Bros., at filmen udskydes for at give instruktør Zack Snyder og folkene bag filmen en chance for at visualisere deres sande vision – givet filmens komplekse og samtidig enormt visuelle historie. Rygter går dog på, at udskydelsen mere er grundet en benskade, den kommende Batman, Ben Affleck, er blevet påført.
Når filmen så endelig rammer biograferne den 6. maj 2016, vil det igen være med Henry Cavill som Superman, mens Affleck vil spille Batman. Amy Adams, Diane Lane og Laurence Fishburne vil desuden gentage deres roller fra “Man of Steel”, mens Gal Gadot dukker op som Wonder Woman.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
