En uge. Det var hvad “Harry Potter og Fønixordenen” fik på toppen af den amerikanske hitliste. Og opskriften, der slog til, hvor Voldemort normalt fejler? To mandlige brandmænd, der gifter sig.

“I Now Pronounce You Chuck and Larry” omsatte for $34,2 mio. og viste endnu engang, at Adam Sandler er et sikkert kort økonomisk, når han medvirker i komedier. Filmens omsætning er dog i den lave ende i forhold til tidligere hits med Sandler i hovedrollen.

“Harry Potter og Fønixordenen” faldt med hele 58 procent, der dog stadig var bedre end seriens eneste anden sommerpremiere, “Harry Potter og fangen fra Azkaban”, der faldt 63 procent. “Fønixordenen” omsatte i sin anden weekend for $32,5 mio., og har over 12 dage omsat for $207,9 mio. i USA alene. Weekendomsætningerne er lavere end de tilsvarende for alle forgængerne i serien, men den samlede omsætning er dog stadig foran “Harry Potter og flammernes pokal” på samme tidspunkt efter premieren.

“Hairspray” var, på trods af at den endte på tredjepladsen, ugens hit. Filmen leverede den største premiereomsætning for en musical nogensinde, selv når der tages højde for inflationen i billetpriserne. Musicalen omsatte for hele $27,5 mio. fra 3.121 biografer, der samtidig er den bredeste distribution for en musical nogensinde.

I næste weekend er der premiere på “I Know Who Killed Me”, “No Reservations”, “The Simpsons Movie” og “Who’s Your Caddy”.

[b][u]Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 29/2007:[/u][/b][list][b]1:[/b] [url=/movies/details/2920/][b]”I Now Pronounce You Chuck and Larry”:[/b][/url]
$34,2 mio. omsat i denne i weekend, premiere.
$34,2/$85 mio. (Totalomsætning/budget)
3495 biografer med $9.795 i gennemsnit.
[b]2:[/b] [url=/movies/details/947/][b]”Harry Potter og Fønixordenen”:[/b][/url]
$32,5 mio. omsat i denne weekend, -58% i forhold til sidste weekend.
$207,9/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
4285 biografer med $7.587 i gennemsnit.
[b]3:[/b] [url=/movies/details/3523/][b]”Hairspray”:[/b][/url]
$27,5 mio. omsat i denne weekend, premiere.
$27,5/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3121 biografer med $8.803 i gennemsnit.
[b]4:[/b] [url=/movies/details/1967/][b]”Transformers”:[/b][/url]
$20,5 mio. omsat i denne weekend, -45% i forhold til sidste weekend.
$263/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3762 biografer med $5.453 i gennemsnit.
[b]5:[/b] [url=/movies/details/2461/][b]”Ratatouille”:[/b][/url]
$10,9 mio. omsat i denne weekend, -40% i forhold til sidste weekend.
$165,5/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3402 biografer med $3.203 i gennemsnit.[/list][url=/forum/item/27186/][b]Forrige[/b][/url] | [url=/forum/item/27403/][b]Næste[/b][/url]