Med konkurrenter som “Little Man” og “You, Me and Dupree” i biograferne i denne weekend, havde Karibiens pirater frit løb til endnu en weekend at plyndre løs fra biografgængerne, der i denne ombæring smed $62,2 mio. efter Jack Sparrow og hans medkumpaner.
“Pirates of the Caribbean 2: Død mands kiste” er dermed allerede oppe på at have omsat for mere end sit ellers store budget på $225 mio. i USA alene. Filmen ligger dermed i en aldeles komfortabel position til at kunne tjene sig selv hjem, og samtidig lave et pænt overskud.
Hvis den internationale omsætning tages med i beregningen, begynder “Pirates of the Caribbean 2” at ligne filmen, der uden konkurrence sætter sig på pladsen som årets største film, rent økonomisk. Samlet set har den omsat for $304,8 mio. på verdensplan.
På de sekundære placeringer finder man “Little Man” og “You, Me and Dupree”, der kæmpede en tæt kamp om ugens andenplads. Slaget fik “Little Man” som sejrherre, med en omsætning på $21,7 mio., mens “You, Me, and Dupree” fik hevet $21,3 mio. hjem fra sin første uge.
Bryan Singers “Superman Returns” kæmper en brav kamp for at hente sit rekordstore budget på $260 mio. hjem igen, men har på verdensplan blot hentet $200 mio. og får dermed store problemer med at hente pengene hjem igen når det tages i betragtning, at indtjeningen på filmen i gennemsnit kun er 55 procent af omsætning. Tages budgettet til markedsføringen med i beregningen, står “Superman” for at skulle omsætte for omkring $600 mio. for at være en økonomisk succes.
I næste uge er der premiere på Kevin Smiths ventede “Clerks II”, M. Night Shyamalans eventyr “Lady in the Water”, familiefilmen “Monster House”, samt komedien “My Super Ex-Girlfriend”. Det bliver spændende at se, om nogen af disse film vil kunne skubbe “Pirates” ud på planken, og overtage førstepladsen.
[b][u]Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 28, 2006:[/u][/b][list][li][b]1:[/b] [url=/movies/details/1230/][b]”Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”:[/b][/url]
$62,2 mio. omsat i denne weekend, -54% i forhold til sidste weekend.
$258,2/$225 mio. (Totalomsætning/budget)
4133 biografer med $15.046 i gennemsnit.[/li][li][b]2:[/b] [url=/movies/details/3011/][b]”Little Man”:[/b][/url]
$21,7 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$21,7/$64 mio. (Totalomsætning/budget)
2533 biografer med $8.566 i gennemsnit.[/li][li][b]3:[/b] [url=/movies/details/2129/][b]”You, Me, and Dupree”:[/b][/url]
$21,3 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$21,3/$54 mio. (Totalomsætning/budget)
3131 biografer med $6.815 i gennemsnit.[/li][li][b]4:[/b] [url=/movies/details/22/][b]”Superman Returns”:[/b][/url]
$11,6 mio. omsat i denne i weekend, -47% i forhold til sidste weekend.
$163,6/$260 mio. (Totalomsætning/budget)
3765 biografer med $3.086 i gennemsnit.[/li][li][b]5:[/b] [url=/movies/details/2571/][b]”The Devil Wears Prada”:[/b][/url]
$10,5 mio. omsat i denne weekend, -30% i forhold til sidste weekend.
$83,6/$45 mio. (Totalomsætning/budget)
2810 biografer med $3.718 i gennemsnit.[/li][/list]
