Det fjerde opus i “Scary Movie” spoof-serien havde en fænomenal premiere i den forgangne påske-weekend, hvor den i de amerikanske biografer omsatte for $40,2 mio., hvilket er rekord for en påske-weekend. “Scary Movie 4” har kostet $45 mio. at fremstille, og med en sådan premiereweekend ser det ud til filmen har en god chance for at tjene sig selv hjem efter kort tid.

Fox’ “Ice Age 2: På tynd is” droppede til andenpladsen med en stor omsætning på $20 mio., hvilket bringer dens totale omsætning op på $147,2 mio. Baseball komedien “The Benchwarmers” faldt til tredjepladsen med en omsætning på $9,9 mio.

Disney havde i weekenden premiere på deres bud på en animeret familiefilm, “The Wild”, der dog ikke formåede at tage kampen op med “Ice Age 2”, da den kun omsatte for $9,7 mio. over weekenden, der rækker til en fjerdeplads. “The Wild” har kostet Disney $80 mio. at lave, og ser derfor ud til at komme til at gøre ondt i det gamle animationsfirmas pengetank.

På 7. pladsen finder man “Lucky Number Slevin”, der omsatte for $4,8 mio. over weekenden, mens Jason Reitmans sorte komedie “Thank You for Smoking” udvidede antal distributionskopier, og hoppede op til en 8. plads med $4,5 mio. i omsætning.

Lionsgate havde endvidere to film der fik premiere, det spanske drama “La Mujer de Mi Hermano” der havde begrænset premiere i 200 sale over USA, som omsatte for $1 mio., samt den psykologiske thriller “Hard Candy”, der kun fik premiere i 2 biografer, hvorfra den omsatte for $58.049.

Mary Harons biografiske drama “The Notorious Bettie Page”, med Gretchen Mol, åbnede også i weekenden, og omsatte for $143.131 fra 20 kopier, mens komedien “Kinky Boots”, med Chiwetel Ejiofor i drag, omsatte for $77.529 fra kun 9 kopier.

Dramakomedien “Friends with Money”, med Jennifer Aniston, omsatte for $739.656 fra 42 kopier til et flot gennemsnit på $17.610, filmen udvider til national distribution fredag.

Næste uges brede premierer er: “American Dreamz”, “The Sentinel” og “Silent Hill”

[b][u]Weekendens US.-omsætningstal – uge 15, 2006:[/u][/b][list][li][b]1:[/b] [url=/movies/details/2453/][b]”Scary Movie 4″:[/b][/url]
$40,2 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$40,2/$45 mio. (Totalomsætning/budget)
3602 kopier med $11.166 i gennemsnit.[/li][li][b]2:[/b] [url=/movies/details/713/][b]”Ice Age 2: På tynd is”:[/b][/url]
$20 mio. omsat i denne weekend, -40,8% i forhold til sidste weekend.
$147,2/$80 mio. (Totalomsætning/budget)
3873 kopier med $5.170 i gennemsnit.[/li][li][b]3:[/b] [url=/movies/details/2784/][b]”The Benchwarmers”:[/b][/url]
$9,9 mio. omsat i denne weekend, -50% i forhold til sidste weekend.
$35,8/$33 mio. (Totalomsætning/budget)
3282 kopier med $3.020 i gennemsnit.[/li][li][b]4:[/b] [url=/movies/details/2390/][b]”The Wild”:[/b][/url]
$9,7 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$9,7/$80 mio. (Totalomsætning/budget)
2854 kopier med $3.393 i gennemsnit.[/li][li][b]5:[/b] [url=/movies/details/2762/][b]”Take the Lead”:[/b][/url]
$6,8 mio. omsat i denne weekend, -44% i forhold til sidste weekend.
$22,6/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3009 kopier med $2.254 i gennemsnit.[/li][/list]