Efter to uger på toppen af den amerikanske boxofficeliste måtte Peter Jacksons “King Kong” i årets sidste weekend overlade tronen til Walt Disneys “Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet”, der efter to ugers forvisning til andenpladsen tilbageerobrede topplaceringen. “King Kong” kan dog trøste sig med at have et højere gennemsnit end “Narnia”, der i den forgangne weekend krydsede $200 mio. mærket. Samtidig kom omsætningen så højt op at filmen nu er den 4. bedst sælgende film i 2005.
Den romantiske komedie “Rygtet siger…” med Jennifer Aniston og Kevin Costner, havde en god fremgang i denne weekend, og kæmpede sig dermed ind på top 5.
Også Harry Potter nød godt af weekendens fremgang, og pressede totalomsætningen op på $275 mio. og endte som den 2. bedst sælgende film i 2005.
Steven Spielbergs “Munich” omsatte for $4,8 mio. og har allerede omsat for over $14 mio. før den går i bred distribution næste weekend.
Woody Allens “Match Point” og “The Matador” åbnede begge i begrænset distribution. Allens film omsatte for $399.000 fra kun 8 biografer, hvilket resulterede i et flot gennemsnit på $49.875 pr. biograf. “Matador” omsatte $69.300 fra fire biografer til et gennemsnit på $17.325.
I næste weekend får de bloddryppende film “BloodRayne” og “Hostel” premiere sammen med komedien “Grandma’s Boy”, mens “Casanova” udvider antal biografer.
[b][u]Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 52 2005:[/u][/b][list][li][b]1:[/b] [url=/movies/details/841/][b]”Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet”:[/b][/url]
$25,7 mio. omsat i denne weekend,+30% i forhold til sidste weekend.
$217,7/$180 mio. (Totalomsætning/budget)
3853 biografer med $6.675 i gennemsnit.[/li][li][b]2:[/b] [url=/movies/details/636/][b]”King Kong”:[/b][/url]
$24,6 mio. omsat i denne weekend, +16% i forhold til sidste weekend.
$167,3/$207 mio. (Totalomsætning/budget)
3627 biografer med $6.779 i gennemsnit.[/li][li][b]3:[/b] [url=/movies/details/721/][b]”Fun with Dick and Jane”:[/b][/url]
$16,4 mio. omsat i denne i weekend, +14% i forhold til sidste weekend.
$60/$100 mio. (Totalomsætning/budget)
3056 biografer med $5.366 i gennemsnit.[/li][li][b]4:[/b] [url=/movies/details/1234/][b]”Det vilde dusin 2″:[/b][/url]
$14,3 mio. omsat i denne weekend, +53% i forhold til sidste weekend.
$50/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3211 biografer med $4.437 i gennemsnit.[/li][li][b]5:[/b] [url=/movies/details/2536/][b]”Rygtet siger…”:[/b][/url]
$9,2 mio. omsat i denne weekend, +166% i forhold til sidste weekend.
$24,3/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2815 biografer med $3.284 i gennemsnit.[/li][/list]
