Søndag sluttede årets Berlin Filmfestival. Dermed skulle de eftertragtede Bjørne-priser uddeles, hvilket betød en Sølvbjørn for Bedste instruktør til amerikanske Wes Anderson for “[url=/film/isle-of-dogs]Isle of Dogs[/url]”.

[i]Se også: [url=/video-saadan-blev-charlie-kaufmans-stop-motion-skabte-oscar-kandidat-til]Video: Sådan blev Charlie Kaufmans stop-motion-skabte Oscar-kandidat til[/url][/i]

Det er Andersons anden gevinst ved Berlinalen, som tilbage i 2014 tildelte en Grand Jury Prize for “[url=/film/grand-budapest-hotel-the]The Grand Budapest Hotel[/url]”.

Denne gang blev Wes Anderson så honoreret for stop-motion-animation, som han tidligere har haft succes med i den Oscar-nominerede “[url=/film/fantastic-mr-fox]Fantastic Mr. Fox[/url]”.

Hovedprisen på årets Berlinale gik til rumænske “Touch Me Not”, der altså nu kan kalde sig Guldbjørne-vinder.

Norske “[url=http://filmz.dk/utoeya-22-juli-genopliver-breivik-massakren-minut-for-minut-i-one-shot]Utøya 22. juli[/url]” måtte derimod se sig forbigået ved prisoverrækkelsen. Den kontroversielle [i]one-take[/i]-film følger pigen Kajas synspunkt i de 72 minutter, hvor Anders Behring Breivik myrdede 77 mennesker på den norske ø Utøya tilbage i 2011.

“Isle of Dogs” får dansk premiere d. 3. maj.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]