Den britiske forening af krigsveteraner er bestemt ikke tilfredse med, at Michael Bay har svøbt Winston Churchills fødested, Blenheim Palace, ind i nazistiske hagekors til den kommende “Transformers: The Last Knight”. En hån, mener de gamle krigere. Men den kritik er patetisk, mener Winston Churchills barnebarn.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/britiske-krigsveteraner-raser-imod-nazisterne-i-transformers-5]Britiske krigsveteraner raser imod nazisterne i “Transformers 5″[/url][/i]

Det er Sir Nicholas Soames, der nu går i rette med kritikken fra krigsveteranerne, der har kaldt Michael Bays film for en fornærmelse:

[i]”Det er latterligt. Hvorfor må de ikke lave en film på Blenheim 75 år efter krigen? Det er absurd. Det er alt, jeg har at sige; det er patetisk,”[/i] siger Churchills barnebarn, Nicholas Soames, til [url=https://www.theguardian.com/film/2016/sep/26/churchill-nicholas-soames-transformers-michael-bay]The Guardian[/url].

Dermed er der Churchill-støtte til, at Michael Bay leger lidt med historiens gang i den kommende femte “Transformers”-film, hvor Optimus Prime både skal hilse på Kong Arthur og muligvis også Hitler samt en hund med epilepsi.

“Transformers: The Last Knight” får premiere d. 23. juni.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]