20th Century Fox har lanceret fem karakter-spots til “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”, der byder på en række nye klip fra filmen, og hvor de fem figurer Wolverine/Logan, Wade Wilson/Deadpoole, Victor Creed/Sabretooth, Remy LaBeau/Gambit og John Wraith introducerer sig selv. De fem spots kan ses [url=http://filmz.dk/film/x-men-origins-wolverine/trailers/8208]her[/url].

“X-Men Origins: Wolverine”, der er instrueret af Gavin Hood, fortæller historien om den omflakkende helts både voldelige og romantiske fortid i årene inden, han slutter sig til Professor Xaviers legendariske gruppe af X-Men. David Benioff har stået for filmens manuskript.

“X-Men Origins: Wolverine” får dansk premiere 29. april.