Det lader til, at den utrættelige strømer John McClane snart atter vil befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt med eksplosive konsekvenser til følge. “[url=/film/die-hard-5]Die Hard 5[/url]” rykker nemlig fremad.

I februar kunne Bruce Willis afsløre, at den femte “Die Hard”-film formentlig vil gå i produktion til næste år, og at den nye film sandsynligvis vil bringe McClane ud af USA.

Nu er 20th Century Fox i forhandlinger med manuskriptforfatteren Skip Woods (“[url=/film/a-team-the]The A-Team[/url]”,”[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”, “[url=/film/hitman]Hitman[/url]”) om at forfatte den nye film. Der er dog ingen forlydener om filmens historie, eller hvem der muligvis skal instruere.

Willis færdiggjorde for nylig sine optagelser på “[url=/film/red]Red[/url]” og skal til august til at optage filmversionen af “[url=/film/kane-lynch]Kane and Lynch[/url]”. Derefter burde skuespilleren have sit skema åbent til at lave “Die Hard 5”.

[i]Læs også Filmz-artiklen [url=http://filmz.dk/artikler/moviola-die-hard-over-mit-lig]Die Hard – Over mit lig[/url].[/i]