Biograf genåbner krav Wonder Woman 1984 / Filmz.dk

Warner Bros. tror stadig på biografpremiere til “Wonder Woman 1984” i januar.

Mette Frederiksen meddelte i går, at de nuværende corona-restriktioner bliver forlænget til og med den 17. januar.

Dermed er også biograferne i Danmark lukket frem til den dato.

Derfor har Warner Bros. været tvunget til igen-igen at udskyde premieren på “Wonder Woman 1984” i Danmark.

Senest var premieren udskudt til den 14. januar, men den dato er altså ikke længere en mulighed.

Warner Bros. fortæller nu til Filmz, at man i stedet udskyder premieredatoen med én uge.

Læs også ‘Biograferne i Danmark genåbner ikke den 4. januar‘.

“Wonder Woman 1984” får dansk biografpremiere den 21. januar.