Wonder Woman 1984 lesbisk forhold / Filmz.dk

DC-instruktør Patty Jenkins afviser LGBT-spekulationer før premieren på “Wonder Woman 1984”.

Det begyndte med den første trailer til “Wonder Woman 1984”, hvor Gal Gadots DC-heltinde Diana Prince tilsyneladende er på date med Barbara Ann Minerva – spillet af Kristen Wiig – der siden bliver til skurken, Cheetah – se traileren her.

Scenen fik straks fans til at spekulere i en lesbisk romance imellem de to, før de bliver uvenner.

Teorien var ikke hentet i den blå luft. Tilbage i 2016 blev DC Rebirth-tegneserien “Wonder Woman: Year One” frigivet. Med to interessante oplysninger.

For det første var Barbara Ann Minerva lesbisk. For det andet så var Diana Prince biseksuel. Derfor kunne en LGTB-romance i “1984” bestemt ikke på forhånd afskrives efter traileren.

Men det gør “Wonder Woman 1984”-instruktør Patty Jenkins nu:

[i]”Denne historie handler så klart om Steve, der vender tilbage. Hele historien er om Steve. Det er en kærlighedshistorie med Steve. Der var ikke plads til to for Diana,”[/i] siger Patty Jenkins til SFX Magazine.

Læs også ‘Derfor bliver Cheetah skurk i “Wonder Woman 1984”‘.

“Wonder Woman 1984” får premiere den 14. august.