En tidligere Warner Brothers-ansat har i et anonymt, åbent brev hævdet, at den kommende “[url=/film/wonder-woman]Wonder Woman[/url]”-film er ude af kontrol, og at resultatet formentlig bliver noget rod. De anklager afviser filmens instruktør Patty Jenkins nu på det skarpeste.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wonder-woman-finder-sin-mor-og-hun-er-dansk]”Wonder Woman” finder sin mor – og hun er dansk![/url][/i]

Patty Jenkins har svaret tilbage på de voldsomme anklager på Twitter. Hun afviser blankt påstanden om, at “Wonder Woman” er i problemer. Hun påpeger også det suspekte i, at afsenderen af det åbne brev er anonym.

Et [url=https://twitter.com/PattyJenks/status/764243339881304064]tweet[/url] lyder:

[i]”Woah, har lige set i pressen, at ‘Wonder Woman’ skulle have problemer. Er de seriøse? Det er noget opdigtet bavl. Opdigtet! En eller anden, vis en kilde.[/i]

Jenkins fortsætter i et nyt [url=https://twitter.com/PattyJenks/status/764243437285548033]tweet[/url]:

[i]”Det kan I ikke, fordi det er fuldstændig falsk. Tro ikke på hypen, folkens. Der er nogen, der forsøger at sprede alvorlig fejlinformation.”[/i]

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]