Flere fans var overraskede, da Anna Paquins “X-Men”-karakter, Rogue, kun optrådte kort i en cameo-rolle i forrige sommers “[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]”. Man havde ellers optaget et helt subplot med Rogue, men det blev siden klippet ud af biografversionen. Nu udkommer “X-Men: Days of Future Past – The Rogue Cut” så.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/x-men-days-of-future-past/biograf]Anmeldelsen af “X-Men: Days of Future Past”[/url][/i]

Billedet til nyheden her, som du kan se i galleriet til højre, er fra den nye, forlængede udgave af “X-Men: Days of Future Past”, hvor hele subplottet med Rogue er med.

Udgivelsen udkommer til hjemmebiografen i USA d. 14. juli, men ifølge [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/x-men-days-future-past-804982]The Hollywood Reporter[/url] så tyvstartes salget på årets Comic-Con, hvor købere endda får to billetter til særlige screeninger af “X-Men: Days of Future Past – The Rogue Cut”, som bliver vist på netop Comic-Con d. 11. juli.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].