David Yates, instruktøren på den kommende “Harry Potter og Fønixordenen”, har bekræftet, at han også skal styre slagets gang bag kameraet, når optagelserne til den sjette film i serien, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, går i gang.

[i]”Jeg skal instruere ‘Halvblodsprinsen’, og jeg gør det, fordi jeg elsker den verden, jeg er vild med figurerne,”[/i] udtaler den BAFTA-vindende instruktør. [i]”Jeg synes, at jeg har meget mere at gøre med den verden og de figurer.”[/i]

Desuden kan Yates fortælle, at han har lavet en salgs ændring i tonen i fremstillingen af den forestående femte film, som han så ønsker at fortsætte og udvikle i film nummer seks.

Yates bliver dermed den anden instruktør, der har stået bag mere end én “Harry Potter”-film, hvor Chris Columbus instruerede de første to. Alfonso Cuarón stod for “Fangen fra Azkaban”, og Mike Newell instruerede “Flammernes pokal”.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” er allerede under udvikling med en premieredato i november 2008 for øje. Den syvende og afsluttende bog i J.K. Rowlings populære serie, “Harry Potter and the Deathly Hallows”, udkommer i den engelske boghandel 21. juli.