The Hollywood Reporter skriver på sin hjemmeside, at Zach Braff har fået rettighederne til at lave en amerikansk remake af Susanne Biers “Elsker dig for evigt” fra 2002.

Zach Braff er nok mest kendt fra serien “Scrubs” og filmen “Garden State”. Braff skal både stå for omskrivning af manuskriptet, producere samt have en hovedrolle i filmen.

Filmselskabet Paramount, som står bag, håber at påbegynde optagelserne til sommer.