Warner Bros.’ stjerneinstruktør Zack Snyder fik en del kritik for sin film om Superman fra 2013, “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”. Blandt andet for slutningen, hvor Superman ender med at slå ihjel. Men den kritik forstår Snyder ikke.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/batman-v-superman-derfor-er-de-to-helte-imod-hinanden]”Batman v Superman”: Derfor er de to helte imod hinanden[/url][/i]
I forbindelse med den stigende opvarmning til næste års “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman: Dawn of Justice[/url]” forklarer Snyder, at han var overrasket over kritikken:
[i]”Jeg var overrasket, fordi det er Superman for mig, at du ikke bare kan have superhelte, der smadrer løs uden konsekvenser,”[/i] citeres Snyder for hos [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/zack-snyder-defends-man-of-steel-finale-ben-affleck-reveals-bruce-wayne-knew-people-who-died-in-that-battle-20150704]Indiewire[/url].
For Zack Snyder var de alvorlige konsekvenser netop en central pointe – han vil fortsætte i den stil med sine DC Comics-filmatiseringer:
[i]”Der er andre superheltefilm, hvor de joker med, at stort set ingen kommer noget til. Sådan er vi ikke. For hvad er budskabet? At der er stor ødelæggelse uden konsekvenser for nogen?”[/i]
“Batman v Superman: Dawn of Justice” får dansk premiere den 24. marts 2016.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
