De danske anmeldere har ikke udelt slugt ugens biografpremiere “[url=/film/piranha-3d]Piranha 3D[/url]” råt. Filmen får således alt fra 1 til 4 stjerner.
Mest positive er Filmz og Ekstra Bladet, der hhv. beskriver filmen som [i]”… en god, kulsort splatterkomedie…”[/i] og [i]”… imponerende intens…” [/i]
I den anden ende ligger Jyllands-Postens anmelder, som skriver: [i]”Det er åbenlyst, at lavmålet er tilstræbt, hvilket man så kan vælge at se som en selverkendende dybde eller som endeløs stupiditet. Jeg hælder til det sidste.” [/i]
Berlingske Tidendes anmelder er ikke meget mere imponeret og skriver: [i]”Alt i filmen er klichépræget og forudsigeligt…” [/i] mens Politiken lander på en middelkarakter med ordene: [i]”Rigtige mænd fodrer fisk med pik og patter, hvis det skal rykke med spænding og splatter.” [/i]
[b][url=http://filmz.dk/film/piranha-3d]Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Piranha 3D”[/url].[/b]
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“[url=/film/kidnappet-2010]Kidnappet[/url]” – Ekstra Bladet skriver: [i]”… en elementært spændende film for de lidt større børn og deres forældre…” [/i]
“[url=/film/buried]Buried[/url]” – Berlingske Tidende skriver: [i]”… en nervepirrende sanseoplevelse og en intelligent politisk thriller…” [/i]
“[url=/film/grusomme-mig]Grusomme mig[/url]” – Jyllands-Posten skriver: [i]”… originaliteten er desværre den, der er tydeligst er i frit fald her.” [/i]
“[url=/film/four-lions]Four Lions[/url]” – Filmz skriver: [i]”Virkningen er lidt som at se ‘This Is Spinal Tap’ blot med bombekastere i stedet for rockmusikere.” [/i]
“[url=/film/sandheden-om-maend]Sandheden om mænd[/url]” – Ekstra Bladet skriver: [i]”Den ene kostelige og tåkrummende scene følger den anden…” [/i]
[i]Klik ind på Filmz senere i dag og se, om Filmz TV’s Johan Albrechtsen sammen med Mascha Vang slipper heldigt fra mødet med en stime ægte piranhaer i Danmarks Akvarium.[/i]
