Den kommende tredje film i den populære robotserie anført af Michael Bay, “[url=/film/transformers-3]Transformers 3[/url]”, har efter at have været i produktion i en rum tid nu fået fastsat, hvad der lader til at være en endelig titel.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/shia-labeouf-om-transformers-3-det-bliver-den-bedste-af-filmene]Shia LaBeouf om “Transformers 3”: Det bliver den bedste af filmene[/url].[/i]

Filmens engelske titel kommer til at være “Transformers: The Dark of The Moon”, hvilket spiller ind med filmens handling, som er rygtet til at starte oppe på månen.

Annonceringen af titlen er dog ikke sket via en officiel udmelding, men derimod via offentliggørelsen af navnene på en række følgebøger til filmen.

“Transformers: The Dark of The Moon” står til at udkomme i biograferne herhjemme 30. juni 2011 og vil, udover igen at have Shia LaBeouf i hovedrollen, bl.a. også have Rosie Huntington-Whiteley, Tyrese Gibson, John Turturro og John Malkovich på rollelisten.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-lingerie-model-er-den-nye-babe-i-transformers-3]Bekræftet: Lingerie-model er den nye babe i “Transformers 3″[/url].[/i]