Marvel Studios er ikke bange for at rejse tilbage i tiden. Tænk bare på “[url=/film/captain-america-the-first-avenger]Captain America: The First Avenge[/url]r” og “[url=/film/guardians-of-the-galaxy]Guardians of the Galaxy[/url]” samt den kommende “Captain Marvel”, der foregår i 1990’erne. Næste “Avengers”-film vender tilbage til 1960’erne.
[i]Se også: [url=/marvel-instruktoerer-lover-store-overraskelser-meget-paa-spil-i-avengers-4]Marvel-instruktører lover store overraskelser: Meget på spil i “Avengers 4″[/url][/i]
Der bliver dog næppe tale om mere end en smuttur tilbage i tiden for “[url=/film/avengers-infinity-war]Infinity War[/url]”, der søger efter skuespillere til roller som kvindelige sekretærer og ingeniører fra 1960’erne, skriver [url=http://comicbook.com/marvel/2017/09/17/avengers-infinity-war-avengers-4-peggy-carter-1960s]ComicBook[/url].
Optagelserne med de historiske kvinder foregår over tre dage i oktober, så der er ikke tale om større dele af handlingen, som er placeret i 1960’erne.
Derimod spekuleres der nu i et flashback med selveste Peggy Carter. Fanfavoritten Carter døde som bekendt i “[url=/film/captain-america-civil-war]Civil War[/url]”, imens også Marvel-serien “Agent Carter” er blevet aflyst.
Hayley Atwell har spillet MCU-rollen som Peggy Carter, hvilket skete første gang i “Captain America: The First Avenger”, men måtte se rollen dø af alderdom i “Civil War”. Nu åbnes der måske for et comeback i flashback-form tilbage til 1960’erne som en del af S.H.I.E.L.D..
En form for flashback/tidsrejse synes i hvert fald uundgåelig. Den endnu ikke offentliggjorte teaser fra sommerens Comic-Con havde således fokus på én af de seks [i]infinity stones[/i] med navnet [i]time gem[/i] samt en voice over, der forklarede: [i]’time can fix anything’.[/i] Derefter ser man Steve Rogers/Captain America tale med en ældre Peggy Carter fra “[url=/film/captain-america-the-winter-soldier]The Winter Soldier[/url]” efterfulgt af billeder af en yngre Carter.
“Avengers: Infinity War” får premiere d. 26. april.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
