I begyndelsen af 00’erne før Christopher Nolans “[url=/film/batman-begins]Batman Begins[/url]” var Darren Aronofsky på tale som ny Batman-instruktør. Den skulle være voldelig med R-rating baseret på Frank Millers “Batman: Year One”. Nu kommer det frem, at Joaquin Phoenix var udset som ny Batman.

[i]Se også: [url=/film/mother-2017/biograf]Anmeldelsen af “mother!”[/url][/i]

Det er Darren Aronofsky (“[url=/film/black-swan]Black Swan[/url]”, “[url=/film/wrestler-the]The Wrestler[/url]”), der er biograf-aktuel med “[url=/film/mother-2017]mother![/url]”, som nu selv afslører, at Joaquin Phoenix var førstevalg som Batman, før Nolan udnævnte Christian Bale til rollen:

[i]”Jeg ønskede hele tiden Joaquin Phoenix som Batman. Jeg tror, at vi var lidt før vores tid i forhold til vores idéer,”[/i] siger Aronofsky til [url=https://www.yahoo.com/entertainment/batman-year-one-darren-aronofsky-wanted-joaquin-phoenix-r-rated-bat-movie-never-183423100.html]Yahoo! Movies[/url].

For selv om en superhelte-film med R-rating, ultravold og en så markant skuespiller som Phoenix i rollen som Batman ikke ville være unormalt i dag, hvor “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]” og “[url=/film/logan]Logan[/url]” har flyttet grænserne, så var man for 15 år siden ikke klar til det. “Batman: Year One” blev aldrig til virkelighed.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]