Det amerikanske filmmagasin Fangoria viser i deres næste nummer en bunke billeder fra Quentin Tarentino og Robert Rodriguez’ kommende dobbeltfilm, “Grindhouse”. Billederne er mest fra Rodriguez’ del, “Planet Terror”. De kan ses hos filmick.co.uk.

“Grindhouse”, der hylder en lang række B-horrorfilm, består af to gyserhistorier, som hver af filmskaberne har instrueret. Mens filmene vises samlet i USA med de falske gysertrailers ind i mellem, vil filmene dog blive opdelt i seperate forestillinger med forskellige premieredatoer i Danmark.

Den første film i projektet, “Death Proof”, forventes at få dansk premiere i juni, mens den anden film, “Planet Terror”, vil følge et par måneder efter.