I den forgangne weekend overhalede fire aldrende bikere “Ghost Rider”, og fortrængte den flammende hævner til en tredjeplads sammen med “Zodiac”.

“Wild Hogs” indhentede $38 mio. ind fra de amerikanske biografgængere, og det er den tredjestørste åbning i marts måned nogensinde, og den største startomsætning for en road trip komedie. I filmen spiller John Travolta, Tim Allen, Martin Lawrence og William H. Macy fire forstadsmænd, der tager en tur rundt i landet på motorcykel, og dette har angiveligt haft en bred appel.

“Zodiac”, der er den første film fra David Fincher i fem år, indhentede $13,1 mio. i sin første weekend, hvilket er i underkanten for, hvad der var forventet af thrilleren, og den får således en udfordring i at tjene budgettet på $65 mio. hjem, da kun 55 procent af omsætningen i gennemsnit går til at dække filmens udgifter.

“Ghost Rider” er til gengæld på vej til at krydse $100 mio. mærket, men er på samme måde nødt til at omsætte meget mere før budgettet er dækket ind. Filmen har omsat for $94,8 mio. i USA og $134,9 mio. i hele verden på vejen til at indhente budgettet, der lyder på $110 mio.

“Black Snake Moan” omsatte for $4 mio., hvilket ikke var imponerende. Filmens marketingsfolk har dog også haft noget af en opgave for sig i at skulle sælge en historie om en mand, der lænker en pige til en radiator for at befri hende.

“De andres liv” udvidede endvidere i den forgangne weekend, og fik en omsætningsfremgang på hele 83 procent, godt hjulpet på vej af det nyligt afholdte Oscar-show, hvor filmen blev kåret til bedste ikke-engelsksprogede film.

I næste weekend er der premiere på “300” og “The Ultimate Gift”.

[b][u]Weekendens amerikanske omsætningstal- 9/2007:[/u][/b][list][b]1:[/b] [url=/movies/details/3323/][b]”Wild Hogs”:[/b][/url]
$38 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$38/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3287 biografer med $11.560 i gennemsnit.
[b]2:[/b] [url=/movies/details/2008/][b]”Zodiac”:[/b][/url]
$13,1 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$13,1/$65 mio. (Totalomsætning/budget)
2362 biografer med $5.546 i gennemsnit.
[b]3:[/b] [url=/movies/details/604/][b]”Ghost Rider”:[/b][/url]
$11,5 mio. omsat i denne i weekend, -43% i forhold til sidste weekend.
$94,8/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3608 biografer med $3.187 i gennemsnit.
[b]4:[/b] [url=/movies/details/2600/][b]”Bridge to Terabithia”:[/b][/url]
$8,6 mio. omsat i denne weekend, -40% i forhold til sidste weekend.
$57,9/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3159 biografer med $2.718 i gennemsnit.
[b]5:[/b] [url=/movies/details/2581/][b]”The Number 23″:[/b][/url]
$7,1 mio. omsat i denne weekend, -52% i forhold til sidste weekend.
$24,7/$30 mio. (Totalomsætning/budget)
2759 biografer med $2.555 i gennemsnit.[/list]