IMDb kan nu fremvise en række billeder fra den kommende film “Parfumen: Historien om en morder”, instrueret af Tom Tykwer efter bogen af Patrick Süskind.

Filmen foregår i 1800-tallets Frankrig og handler om Jean-Baptiste Grenouille, som er født med et talent, der gør det muligt for ham at dufte alle mulige dufte, og dermed skabe verdenens fineste parfumer. Men i hans jagt på at lave den perfekte parfume, tager hans liv en dyster vending.

I filmen medvirker desuden Ben Whishaw, Dustin Hoffman, Rachel Hurd-Wood og Alan Rickman.

“Parfumen: Historien om en morder” kan ses herhjemme fra 25. december.