Efter Martin Scorsese har fået en ny aftale med Paramount, skal han udvikle og sandsynligvis instruere en filmatisering af Eric Jagers historiske roman “The Last Duel: A True Story of Crime, Scandal and Trial by Combat in Medieval France”.

Jagers bog omhandler en legendarisk duel i året 1386 mellem de to riddere Jean de Carrouges og Jacques LeGris. Duellen var den sidste, der var officielt godkendt i Frankrig.

Paramount fortæller, at “The Last Duel” ikke nødvendigvis bliver Scorseses næste film, da han for tiden er i gang med at lave en dokumentar for studiet om Rolling Stones.