I 2008 udtalte M. Night Shyamalan, at han godt kunne tænke sig at lave en fortsættelse til filmen “[url=/film/unbreakable]Unbreakable[/url]”, men siden da har der ikke været meget nyt om projektet.

I et nyt interview med MTV kan Bruce Willis dog nu fortælle, at han er frisk på at lave en fortsættelse, så længe at Samuel L. Jackson også er om bord.

Willis fortæller også, at han har talt med Shyamalan i ferien om det foreslåede projekt.

I “Unbreakable” spillede Bruce Willis sikkerhedsvagten David Dunn, der som den eneste overlever en frygtelig togulykke uden en eneste skramme på kroppen. Han møder herefter en mystisk, fremmed mand (Jackson), som er sikker på, at tegneseriehelte lever på Jorden. Det viser sig snart, at den fremmedes ildevarslende tanker kommer til at påvirke Davids liv for altid.

Hvor den første film etablerede de to figurer, vil fortsættelsen på ægte tegneseriemanér omhandle deres første opgør.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/m-night-shyamalan-vil-lave-fortsaettelse-til-unbreakable]M. Night Shyamalan vil lave fortsættelse til “Unbreakable”[/url][/i].