Inden premieren på katastrofefilmen “[url=/film/2012]2012[/url]” udtalte Roland Emmerich, at han havde planer om at lave en tv-serie, der skulle fortsætte, hvor “2012” slap.

Der var tale om, at serien muligvis ville blive vist på tv-stationen ABC, der kommer til at mangle en katastrofe/spændingsserie, når “Lost” slutter.

Men Emmerich fortæller nu, at serien er droppet, idet den ville blive for stor og dyr til tv.

Mark Gordon, der producerede “2012”, forsøger dog stadig at finde på en billigere måde at lave serien på, men Roland Emmerich tvivler på, at serien vil se dagens lys.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/2012/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “2012”[/url][/i].