Efter spion-thrilleren “[url=/film/dame-konge-es-spion]Dame, Konge, Es, Spion[/url]” hittede blandt både publikum og anmeldere, begyndte filmens instruktør at overveje en efterfølger – og det ser nu ud til, at den efterfølger er en realitet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/instruktoer-overvejer-dame-konge-es-spion-fortsaettelse]Instruktør overvejer “Dame, Konge, Es, Spion”-fortsættelse[/url].[/i]

Det er produceren Eric Fellner, som kan bekræfte, at der arbejdes på efterfølgeren, og at både den ene manuskriptforfatter, Peter Straughan, og instruktøren, Tomas Alfredson, er tilbage.

Det er endnu uvist, hvilken af forfatter John le Carrés bøger der vil blive filmatiseret i denne omgang, men hovedrolleindehaver Gary Oldman har tidligere udtalt, at der er tale om romanen “Smiley’s People”.

På trods af at der arbejdes på filmen, så kommer det til at tage en del tid, før den bliver til noget, kan Fellner til sidst udtale.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]