I stedet for den annoncerede ishockeyfilm “Hit Somebody”, der nu står til at blive lavet som tv-serie, ser det ud til, at en tredje “Clerks”-film bliver Kevin Smiths sidste projekt som instruktør.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kevin-smith-jeg-er-faerdig-som-instruktoer]Kevin Smith: Jeg er færdig som instruktør[/url].[/i]

“Clerks III” var ellers planlagt som et teaterstykke, men bliver i stedet en film, og Smith siger selv via Twitter: [i]”YES, sir. Jeg slutter, som jeg startede: Uden talent OG uden farve!”[/i]

Smith har indtil videre et 70-siders udkast klar, som efter Smiths eget udsagn nemt og hurtigt bør kunne omdannes til et færdigt manuskript. Det største problem, når det kommer til “Clerks III”, bliver at få en af nøgleelementerne involveret – Jeff Anderson, der endnu ikke har sagt ja til at medvirke som Randall.

Hvis alt går godt, vil “Clerks III” ramme biograferne i løbet af 2014.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]