DC Films kommenterer Henry Cavill superman / Filmz.dk

DC Films-ejerne fra Warner Bros. vil ikke afvise historien om Henry Cavills exit som Superman.

Henry Cavill er færdig som i rollen som Superman. Sådan lød det fra en række DC Films-insiders i går – læs om det her.

Nu har Warner Bros. set sig nødsaget til at kommentere på historien, som de hverken vil bekræfte eller afvise:

[i]”Selv om der ikke er truffet en beslutning om kommende Superman-film, så har vi altid haft stor respekt for og et fremragende forhold til Henry Cavill, og det er uændret,”[/i] udtaler Warner Bros. ifølge ScreenRant.

DC Films har efter fiaskoen med “Justice League” fået ny ledelse med en ny strategi, som skal lægge afstand til Zack Snyders DCEU – læs om det her.

Derfor er det logisk, hvis DC-fremtiden bliver uden markante Snyder-navne som Henry Cavill og Ben Affleck.