“X-Men”-skuespiller lover, at “The New Mutants” endelig er på rette vej.
Den har været længe undervejs. Udskudt igen og igen. Nu er “X-Men: The New Mutants” så på anden omgang af reshoots, hvor halvdelen af filmen skal ændres – læs om det her.
Meldingerne lyder, at “The New Mutants” skal være mere uhyggelig for at ride på tidens populære horror-bølge. Sådan som “The New Mutants” oprindeligt var tænkt:
[i]”Vi laver nu den film, som det var meningen fra begyndelsen,”[/i] siger Anya Taylor-Joy til Collider.
Den unge “The New Mutants”-skuespiller forstår, at fans er frustrerede over ventetiden, men at det bliver det værd:
[i]”Vi vil gøre det til noget, der vil gøre fans glade. Vi tager den tid, der skal til, hvilket måske frustrerer folk at vente på, men når vi er klar, så bliver det fantastisk.”[/i]
“X-Men: The New Mutants” får premiere til august.
