Cyborg solofilm dyr / Filmz.dk

Ét medlem af Justice League ser ikke ud til at få en egen solofilm.

Wonder Woman og Superman har allerede fået det. Aquaman går solo til december – Batman og The Flash er på vej. Men hvad med Cyborg?

Dc Films har aktuelt ikke en “Cyborg”-film på vej. Nu forklarer skuespilleren bag Cyborg én af årsagerne:

[i]”Det ville blive en meget, meget dyr film at lave, fordi den er så CGI-tung med Cyborg, fordi jeg er eneste medlem af The League, der ikke er i et praktisk kostume. Den kommer til at koste 200 millioner dollars. Det er én af de ting, som man må overveje,”[/i] siger Ray Fisher til ComicBook.

Efter fiaskoen med netop “Justice League” så har DC Films skiftet strategi med fokus på billigere film – læs om det her.

Den nye DC-strategi kan således gøre det svært at realisere den effekt-tunge “Cyborg”.