Steven Spielberg oscar populær kategori / Filmz.dk

Pres fra toneangivende Hollywood-navne fik Oscar-akademiet til at droppe populær-kategori.

I sidste uge valgte Oscar-akademiet at udskyde idéen om en ny kategori for populære film – læs om det her.

Beslutningen skyldes et massivt pres internt fra toneangivende medlemmer af Oscar-akademiet.

Oscar-præsident John Bailey var selv tilhænger af idéen, skriver New York Times.

Men store navne i bestyrelsen som “The Last Jedi”-skuespiller Laura Dern og Oscar-veteran Steven Spielberg var modstandere af idéen om den nye kategori.

Modstanden imod populær-kategorien har nu i første omgang fjernet nyskabelsen fra Oscar-showet i 2019. Dog uden antydning af, om den introduceres i 2020 – eller nogensinde.

Oscar-showet i 2019 afholdes d. 24. februar.