For tiden arbejder Disney på live-action-filmen “[url=/film/maleficent]Maleficent[/url]”, der omhandler skurken Malavia fra “[url=/film/tornerose]Tornerose[/url]”. Selv før, “Maleficent” er ude, lader det nu til, at filmselskabet vil tage ideen og genbruge den med andre klassiske Disney-skurke.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/syv-skuespillere-foejes-til-disneys-maleficent]Syv skuespillere føjes til Disneys “Maleficent”[/url].[/i]

Den første af disse lader til at blive Cruella De Vil, den velkendte skurk vi først så i animeret form i “[url=/film/101-dalmatinere-hund-og-hund-imellem-s-e]101 dalmatinere[/url]” fra 1961 og senere i de to live-action-film “[url=/film/101-dalmatinere-i-levende-live]101 dalmatinere i levende live[/url]” fra 1996 og “[url=/film/102-dalmatinere]102 dalmatinere[/url]” fra 2000, hvor hun blev spillet af Glenn Close.

“Cruella De Vil” er endnu meget tidligt i udviklingsfasen, men har dog allerede fået tilknyttet en manuskriptforfatter i Aline Brosh McKenna, der tidligere har stået bag manus til “[url=/film/devil-wears-prada-the]The Devil Wears Prada[/url]”. McKenna har desuden skrevet Disneys kommende “Cinderella”, som er en live-action-udgave af historien om Askepot, der instrueres af Kenneth Brannagh (“[url=/film/thor]Thor[/url]”). Den tidligere Cruella, Glenn Close, vil desuden være en af producerne bag projektet.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]