New Line Cinema har udsendt en lang ny trailer til Peter Jacksons kommende anden film i sin “Hobbitten”-trilogi, “[url=/film/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark]Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark[/url]”, der byder på en masse nye klip.
[b][url=http://filmz.dk/film/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark/trailers/80079]Se traileren her[/url].[/b]
Filmen fortsætter historien om den unge hobbit Bilbo Baggins, der sammen med en flok dværge og troldmanden Gandalf forsøger at generobre dværgeriget Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug, hvilket giver anledning til eventyr, magi og farefulde kampe.
Udover den forrige films hovedrolleindehavere vil nye navne som Luke Evans, Billy Connolly og Orlando Bloom – der gentager sin rolle som elveren Legolas fra “Ringenes herre”-trilogien – også være at finde på rejsen mod Lonely Mountains, der fortsætter i de danske biografer den 11. december.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
