Joshua Oppenheimers opfølger til den dansk-producerede anmelder-darling [url=/film/act-of-killing-the]”The Act of Killing”[/url] har netop haft verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. Og det skorter ikke på rosende ord fra de internationale kritikere til “The Look of Silence”.
[i]Se også: [url=/opfoelger-til-the-act-of-killing-udtaget-til-filmfestivalen-i-toronto]Opfølger til “The Act of Killing” udtaget til filmfestivalen i Toronto[/url].[/i]
[i]”En fuldstændig forbløffende efterfølger til ‘The Act of Killing,'[/i] skriver Variety, mens The Hollywood Reporter kalder den [i]”endnu mere medrivende end forgængeren”[/i]. Robbie Collin fra den britiske avis The Telegraph skriver, at filmen er en [i]”rystende rejse ind i den mørkeste jungle af menneskets natur.”[/i]
“The Look of Silence” handler, ligesom forgængeren “The Act of Killing”, om folkemordet i Indonesien. Men hvor historien i instruktørens forrige film blev fortalt fra gerningsmændenes vinkel, er perspektivet i “The Look of Silence” vendt rundt. Her er hovedpersonen en ung mand, som opsøger de bødler, der under militærdiktaturet bortførte og dræbte hans bror.
Og netop dette skift i fokus gør den på én gang både mere personlig og kampklar. Det mener The Guardians filmanmelder Peter Bradshaw, der giver topkarakter til Joshua Oppenheimers seneste hudfletning af det forfærdelige folkemord i Indonesien.
[i]”Det er tydeligt, at Joshua Oppenheimer stadig blot har kradset i overfladen på det sår, som det indonesiske folkemord efterlod. Men ‘The Look of Silence’ er, ligesom ‘The Act of Killing”‘ en fængslende og yderst vigtig film,”[/i] skriver han.
“The Look of Silence” er produceret af danske Signe Byrge og Final Cut for Real. Hvornår filmen får premiere herhjemme, er endnu uvist.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
