Musik har altid spillet en vigtig rolle i Martin Scorseses karriere. Både i hans fiktionsfilm og i særdeleshed i hans glimrende musikdokumentarfilm som [url=/film/shine-a-light]”Shine a Light”[/url], [url=/film/last-waltz-the]”The Last Waltz”[/url] og[url=/film/george-harrison-living-in-the-material-world] “George Harrison: Living in the Material World”[/url].

[i]Se også: [url=/martin-scorsese-laver-shutter-island-som-tv-serie-for-hbo]Martin Scorsese laver “Shutter Island” som tv-serie for HBO[/url][/i]

Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at den 71-årige instruktør planlægger at lave en portrætfilm af den legendariske punkgruppe The Ramones. Det skriver hjemmesiden Billboard.com.

Projektet forventes at gå i gang så snart Martin Scorsese har færdiggjort sit kommende periodedrama [url=/film/silence]”Silence”[/url], og filmen kan meget vel få premiere allerede i 2016, da det markerer 40 året for The Ramones første album.

The Ramones blev dannet i midten af 1970’erne og har stået bag 14 studio albums indtil 1995. Alle fire originale medlemmer af bandet er i dag døde.

Billboard skriver, at der ud over en film om bandet også vil blive opsat et teaterstykke, udgivet en bog og produceret en dokumentarfilm om bandet i forbindelse med deres kommende 40 års jubilæum.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]