Silmarillion serie ringenes herre / Filmz.dk

“Ringenes herre”-stjernen Elijah Wood påpeger, at Amazon-serie burde hedde “Silmarillion”.

J.R.R. Tolkiens “Hobbitten” og “Ringenes herre” er begge blevet til filmtrilogier, mens forfatterens Midgårdsværk “Silmarillion” lader vente på sig. Eller hvad?

For ifølge Frodo-skuespilleren Elijah Wood så er den kommende “Ringenes herre”-serie faktisk en delvis “Silmarillion”-filmatisering:

[i]”De kalder den for ‘Ringenes herre’, men det mener jeg, er en smule misvisende… Det materiale, de arbejder med, eksisterer længere tilbage i historien… Det lyder mere som ‘Silmarillion’-æraen. Ikke for at blive nørdet, men det er Midgårds anden tidsalder,”[/i] siger Wood til IndieWire.

“Silmarillion” omhandler primært Midgårds første og anden tidsalder, hvorimod “Ringenes herre”-fortællingen udspiller sig i den tredje tidsalder.

Den nye serie vil beskæftige sig med den anden tidsalder.

Læs også ‘Dansk biograf viser for første gang ‘Extended’-udgave af “Ringenes herre”‘.

“Ringenes herre”-serien får premiere på Amazon Prime Video.