AICN kan fremvise den engelske plakat og trailer til det store koreanske monsterhit “The Host”, der har fået en rekordstor omsætning i hjemlandet.

Filmen, der bl.a. trækker på elementer fra science fiction, gysere og familiedramaer, udspiller sig i nutidens Seoul, hvor et kødædende mutantmonster lurer i floden Han. Da en pige bliver taget af væsnet, må hendes familie begive sig ud på en farlig redningsmission.

Bag kameraet på filmen finder man Bong Joon-ho, der også instruerede “Memories of Murder”.

På rollelisten finder man Bae Doo-na (“Sympathy for Mr. Vengeance”) og Byun Hee-bong (“Memories of Murder”). Selve filmens monster er blevet skabt af Weta, Orphanage, og Creature Workshop.