På The Hot Blog hjemmesiden kan man se en ny stemningsfuld og lidt dyster plakat til David Finchers kommende film, “Zodiac”.

Filmen omhandler seriemorderen Zodiac, der terroriserede San Francisco i årene 1966 til 1978 og begik mindst 37 mord. Han blev aldrig fanget.

“Zodiac” er den første Hollywood produktion, der er blevet filmet med Viper FilmStream kamera og i et ukomprimeret digitalt video format.

På rollelisten til filmen finder man bl.a. Mark Ruffalo, Robert Downey Jr., Jake Gyllenhaal og Anthony Edwards.

“Zodiac” får premiere i amerikanske biografer til januar næste år.