[url=http://www.usatoday.com/life/movies/news/2005-04-22-super-man_x.htm]USA Today[/url] har sammen med Brandon Rouths officielle hjemmeside givet et kig på den nye Superman, i Rouths skikkelse, i en artikel om det klassiske kostume, hvor der krydres med kommentarer af Bryan Singer.

Singer ønsker at være tro over for det design af kostumet, som vi har været vant til siden 40’ernes tegnefilm frem til filmene med Christopher Reeve, men han har dog tilladt sig at lave små ændringer:

S’et, der er Supermans mærke, er blevet gjort mindre, og rykket opad på kostumet. Det er ikke længere fladt på kostumet, men er nærmere en plade, der er bukket ud. S-mærket er endvidere blevet tilføjet som bæltespænde på kostumet, på samme måde som Batman-logoet altid var på Batmans bælte.

Kostumedesigneren har bevaret kombinationen af blå, rød og gul, men med en mørkere tone end de lyse farver, som kostumet traditionelt har bestået af. Supermans bælte er blevet gyldent, mens kappen er en mørk blussende rød.