I [url=http://www.filmz.dk/forum/item/4747/#first]2003[/url] blev det rapporteret, at både Disney og Pixar blev sagsøgt af en fransk børnebogsforfatter, som mente, at succesfilmen “Find Nemo” var en plagiering af hans bog “Klovnefisken Pierrot”, og retten har nu endelig fået afsagt dommen.
Forfatteren Franck Le Calvez blev i onsdags kendt skyldig for bedrageri og blev idømt at skulle betale $80.000 i skadeserstatning og omkostninger.
Ifølge Le Calvez registrede han sin fiskekarakter med fransk copyright i 1995 og fik copyright på en illustration af klovnefisken i 2003. Derpå forlangte forfatteren et forbud mod alle produkter, der efterlignede hans Pierrot-mærke. Hans bog udkom dog først i slutningen af 2002.
Retten kunne dog afsige kendelse om, at Nemo kunne ses i Frankrig allerede i midten af 2002 både på nettet og i trailers på andre Disney-produkter. Le Calvez havde derfor allerede kendskab til den lille fisks design og registrerede derfor sit eget design med bedrageriske hensigter.
