Renée Zellweger er nu blevet castet til at lægge stemme til en af de mange karakterer i Jerry Seinfelds animationskomedie “Bee Movie” fra DreamWorks.
Den Oscar-vindende skuespillerinde siger: [i]”Det er en animeret spillefilm… som han skrev og vil producere og medvirke i. Det er fantastisk, så kvikt. Jeg spiller blomsterhandleren. Jeg kigger forbi et stykke tid i juni. Jeg glæder mig til at tilbringe noget tid med ham og lege med spændende idéer.”[/i]
Den computergenererede film fra DreamWorks vil foregå i biernes verden.
Komikeren Seinfeld har tidligere sagt: [i]”Jeg har altid været fascineret af biernes samfund, verdens mest harmonisk fungerende organisation, og nu kan jeg endelig være en del af det. Jeffrey Katzenbergs og Steven Spielbergs begejstring for denne idé, er den primære grund til at jeg besluttede at gøre det.” [/i]
