I anledningen af Comic-Con-messen i USA har Universal Pictures udsendt fire karakter-bannere fra “[url=/film/snow-white-and-the-huntsman]Snow White and the Huntsman[/url]”, der blev fremvist under messen.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/snow-white-and-the-huntsman-67744]Se bannerne her[/url].[/b]
De fire bannere giver det første kig på de fire hovedrolleindehavere Kristin Stewart (Snow White), Chris Hemsworth (The Huntsman), Charlize Theron (The Queen) og Sam Claflin (The Prince).
Projektet, der havde sit eget panel under messen, blev af Universal Pictures omtalt som værende på højde med “Ringenes herre”-trilogien i sit omfang, hvor der skydes efter et episk og actionfyldt eventyr.
Udover Stewart, Hemsworth, Theron og Claflin medvirker bl.a. også Ian McShane, Bob Hoskins, Nick Frost og Toby Jones i filmen, der instrueres af Rupert Sanders med henblik på en udgivelse til næste sommer.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/snow-white-and-the-huntsman-bliver-starten-paa-en-ny-trilogi]”Snow White and the Huntsman” bliver starten på en ny trilogi[/url].[/i]
