Efter mange år, hvor Marvel ikke selv har haft kreativ kontrol over Blade og The Punisher, har firmaet nu skaffet rettighederne til de to anti-helte tilbage.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wesley-snipes-interesseret-i-at-vende-tilbage-til-blade-serien]Wesley Snipes interesseret i at vende tilbage til “Blade”-serien[/url].[/i]

Det er Marvels CCO, Joe Quesada, der kan overbringe nyheden og planerne for de to karakterer, nu de er tilbage i folden. Indtil videre er intet decideret planlagt for enten The Punisher eller Blade, men begge karakterer vil blive omdannet til enten film eller tv i fremtiden.

The Punishers tilbagevenden til Marvel blev egentlig lækket tilbage i marts, men er først blevet officielt bekræftet nu.

Uden for Marvel-regi har både The Punisher og Blade haft tre film. Blade fik dog også en kortlevet tv-serie, der blot varede en enkelt sæson.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-goer-klar-til-mere-the-punisher-maaske-med-ray-stevenson]Marvel gør klar til mere The Punisher – måske med Ray Stevenson[/url].[/i]