Efter at have lavet en afstikker til kulørt robot/monster-action i [url=/film/pacific-rim]”Pacific Rim”[/url] vender den mexicanske instruktør tilbage til den gotiske horror med gyseren “Crimson Peak”. Du kan se den første trailer til filmen nederst i nyheden.
[i]Se også: [url=/se-nye-billeder-fra-guillermo-del-toros-horrorfilm-crimson-peak]Se nye billeder fra Guillermo del Toros horrorfilm “Crimson Peak”[/url].[/i]
“Crimson Peak” handler om den unge forfatterinde Edith Cushing, der opdager, at hendes nye mand har en del skeletter i skabet – alt imens fortidens spøgelser kryber frem fra afkrogene i deres nye hjem.
Filmens rolleliste er besat af prominente navne som Mia Wasikowska, Tom Hiddleston, Jessica Chastain og Charlie Hunnam.
Hvorvidt “Crimson Peak” bliver Guillermo Del Toros [i]”ultimative mesterværk”[/i], som traileren så skråsikkert proklamerer, kan man se, når filmen får premiere herhjemme den 15. oktober.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
