Iranske Jafar Panahi, som har forbud mod at lave film i sit hjemland, vinder guldbjørnen for bedste film på den 65. filmfestival i Berlin for “Taxi”.

[i]Se også: [url=/antboy-den-roede-furies-haevn-skal-dyste-om-filmpris-i-berlin]”Antboy: Den røde furies hævn” skal dyste om filmpris i Berlin[/url].[/i]

Panahi har forbud mod at rejse udenlands og var derfor ikke til stede på Berlinalen. Til gengæld optræder han på lærredet i filmen som en taxichauffør i Teheran, der deler en række morsomme og tragiske historier med den iranske hovedstads indbyggere.

I sin begrundelse for at give hovedprisen til Jafar Panahis film sagde juryformanden, den amerikanske instruktør Danny Aronofsky, blandt andet: [i]”Jafar Panahis film er som en lang kærlighedserklæring til filmen”[/i].

Prisen til bedste instruktør deltes mellem rumænske Radu Jude for “Aferimi” og den polske instruktør Malgorzata Szumowksa for “Body”.

Tom Courtney fik prisen som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i “45 Years”, mens Charlotte Rampling fik en tilsvarende pris som bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i samme film.

Der stod ikke Danmark på nogle af de berlinske bjørne, men Joshua Oppenheimers [url=/film/look-of-silence-the]”The Look of Silence”[/url] vandt fredsprisen Peace Film Prize, som uddeles af foreningen International Physicians for the Prevention of Nuclear War.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]